Punkteringsspray
Anvendelse:
BASTA Punkteringsspray er et praktiskt nødhjælpsprodukt ved punktering. Vigtigt! Punkteringsspray er kun en midlertidig udbedring. Dækket skal kontrolleres, repareres eller udskiftes på et autoværksted. Vær opmærksom på at oplyse på værkstedet, at der er anvendt punkteringsspray. Punkteringsspray kan anvendes på alle slangeløse dæk op til 16” på bil, trailer, campingvogn, autocamper eller motorcykel.
Brugsanvisning:
Kontrollér altid dækket, inden brug af punkteringsspray og fjern om muligt årsagen til punkteringen (søm, glasskår, sten eller lign.). Kør bilen frem, så ventilen sidder på højde med navet (altså midt på hjulet). Luk resten af luften ud af dækket. Ryst dåsen omhyggeligt før brug. Dåsen bør have stuetemperatur ved brug. Skru slangen fast på ventil og fjern dåsens beskyttelseshætte. Fyld punkteringsspray i dækket, indtil dækket har et passende tryk. Kør straks en tur (gerne 5-10 km), så skummen fordeles jævnt i hele dækket, og eventuelle huller lukkes. Kontrollér dæktrykket og fyld om nødvendigt efter. Vigtigt! Kør aldrig hurtigere end 50 km/t, når der er brugt punkteringsspray. Anvend IKKE punkteringsspray, hvis dækket er revnet, har løsnet sig fra fælgen eller hvis hullet i dækket er større end 3 mm. Må ikke anvendes på motorcykler, knallerter, scootere eller cykler med slange i dækkene. Opbevar altid dåsen opretstående.
Bemærk! Dæktryksensorer skal renses eller udskiftes efter brug af sprayen, da fejlvisninger ellers kan forekomme.